mandag den 30. november 2009

Catalans Decide!


Dette kort viser, i hvilke catalanske byer der vil finde sted en folkeafstemning den 13. december 2009. Og hvad går denne folkeafstemning ud på? Uafhængighed fra Spanien.

Faktisk har en by allerede stemt. Det var den 13. september i Arenys de Munt, og medier fra hele verden rapporterede om det. Mange catalanere håber, at vi (lige som skotter, der muligvis vil stemme om deres politiske fremtid i en officielle folkeafstemning i 2010 - ifølge en oplysning, den skotske regering har bekendtgjort i dag) er parate til at holde én officielle og bindende folkeafstemning i hele landet (Catalonien) efter denne række af lokale folkeafstemninger.

Som kortet viser, er der hidtil rundt 170 catalanske byer, hvor indbyggere vil har mulighed for at stemme for eller imod uafhængighed den 13. december. Men denne er ikke den eneste termin: flere byer vil følge med i løbet af 2010. Der tales allerede om to mulige yderligere terminer; én til februar, og én til maj. Der gør 226 byer (klik her for at se listen) og mere end 700,000 indbyggere i alt, men antallet vokser hver dag og forberedelser af folkeafstemninger breder sig i hele landområdet.

Folkeafstemningskampagnen begyndte officielt i går i Barcelona, i én stor arrangement der tiltrak sig en markante opmærksomhed. Berømte skuespillere, journalister og andre repræsentanter af det catalanske samfund holdt optimistiske og begejstrede taler, og de fremhævede, at det er enormt vigtigt, at deltagelsen i folkeafstemninger er høj. Det er fordi en store deltagelse (uanset om hvad resultatet er) er den bedste måde på at forsikre, at en officielle folkeafsteming bagefter er tilladt i hele Catalonien. Bl. a. sagde man, at lederen udgivet i torsdags i alle catalanske aviser ("Cataloniens værdighed") er et fortvivlede skrig, fordi man ved, at det ikke mere drejer sig om selvstyreloven. Cataloniens værdighed betyder bare en ting: uafhængighed. Blandt de catalanske personligheder, de tilsluttede sig manifestet for uafhængighed er nogle internationale berømtheder, som fx skuespilleren Sergi López.

Jeg synes simpelthen det er fantastisk, at vi har besluttet os til at demokratisk stemme ja eller nej (eller blank) om én af de mest relevante emner i vores nuværende samfund. Spanien vil ikke kunne forhindre det. Lige meget hvor bange det er for resultatet.

torsdag den 26. november 2009

Den catalanske presse mod Spanien

I går skete der noget meget tydeligt i Catalonien: de vigtigste aviser (12 i alt) skrev den samme leder, med overskriften "Cataloniens værdighed" (på engelsk, på catalansk, på spansk). Denne leder er en fælles protest mod Spaniens forsøg på at ødelægge den nye Cataloniens selvstyrelov (Estatut de Catalunya), der blev godkendt for 3 år siden og vil højt sandsynligvis være afslået af den spanske forfatningsdomstolen i de kommende måneder.

I lederen står der følgende ideer (sammenfattet):

-Catalonien befinder sig i et meget vigtigt - måske historisk - øjeblik, som Spanien ikke skulle undervurdere. Denne vil nemlig være den første gang siden demokrati blev indført igen (1977), at den spanske forfatningsdomstol afviser en grundlæggende lov, der demokratisk blev godkendt på 3 forskellige måder: 1) af det catalanske folketing; 2) af det spanske tokammerparlament; og 3) af en folkeafstemning i Catalonien.

-Det spanske ærke-højreorienterede parti PP førte sag mod Cataloniens nye selvstyreloven (der skulle have svaret til catalanernes - et gammel europæisk folk - krav om mere selvstyre) i 2006. Siden er selvstyreloven under vurdering af den spanske forfatningsdomstol, en højt politiserede institution: medlemmerne er nemlig enten pro-PSOE (regering) eller pro-PP (opposition). Den er politiseret i så højt grad, at den har været stagneret i løbet af de sidste 3 år på grund af al slags skænderier mellem de to grupper. Det betyder, at det skal være en helt utroværdige domstol, der skal beslutte om den (allerede demokratisk godkendte) catalanske selvstyrelov er forfatningsmæssigt acceptabelt eller ej.

-Catalonien er træt. Træt af Spaniens konstant mistro og kritik imod den catalanske identitet: imod vores institutioner, vores økonomiske struktur, vores sprog og kultur. I stedet for at acceptere os som vi er, betragter os Spanien som en enorme forhindring til dets drømme om at blive et helt homogen land. Catalonien advarer Spanien om, at dette drømme er umuligt. Vi er kommet til et "turning point": hvis Spanien ikke accepterer Cataloniens demokratiske vilje (udtrykket i selvstyreloven, der Spanien er ved at afvise nu ved hjælp af en politiserede domstol), vil Catalonien ikke blive passivt: det vil reagere.


Lederen i catalanske aviser på catalansk (der mangler "Diari de Sabadell", der ikke er fukdstændgit på nettet):

El Punt
Avui
Diari de Girona
El9Nou
Regió7
El Periódico de Catalunya
Segre

Lederen i catalanske aviser på spansk (der mangler "Diari de Terrassa" og "La mañana", der ikke er fuldstændigt på nettet):

La Vanguardia
Diari de Tarragona


Alle catalanske politiske partier (CIU, ERC, PSC, ICV), med undtagelsen af PP og Ciutadans, tilsluttede sig lederen med det samme. Det gjorde næsten alle catalanske radiostationer også, og mange vigtige civile og økonomiske institutioner. Cataloniens præsident José Montilla sagde, at han fuldstændigt identificerer sig med lederen, og at den er "en afspejling af hvad stemningen er i hele landet (Catalonien)".

Den spanske presse derimod svarede til lederen med indignation, aggressivitet og stødende ord (som sædvanlig, når det drejer sig om Catalonien): "Det er umuligt at sige flere dummheder i nogle linjer", eller "Cataloniens værdighed ligger kun i begivenheden, at det er en del Spaniens", eller "Om Cataloniens uafhængighed må bestemmer hele Spanien" (no comments). Den mest utrolige udsagn hørte jeg fra ABC's direktøren (én af de største spanske aviser): "Ved folkeafstemningen om Cataloniens selvstyreloven stemte faktisk kun 49,7 % af befolkningen, og det repræsenterer ikke Cataloniens vilje". For søren!!! Det ville være simpelthen sjovt, hvis det ikke ville være i virkelighed ret trist, at høre sådanne ekstravagante begrundelser!

Heldigvis kan man i dag (og i rammen af EU) lidt gøre for at forhindre, at et folk demokratisk bestemmer om dets politiske fremtid.

mandag den 16. november 2009

Tale om Catalonien (for begyndere)

Nogle gang bliver jeg lidt frustreret her i Danmark. Hver dag lærer jeg nye mennesker at kende (på arbejde, på danskkursus, osv.) og når de spørger mig hvor jeg kommer fra, svarer jeg: fra Barcelona, Catalonien. Ofte forstår de det ikke, og så anstrenger jeg mig til at forklare kort og klart hvad det betyder. Og jeg sætter fokus på begivenheden, at jeg ikke se mig selv som spanier og at det er vigtigt for mig at folk ikke kalder mig "spanier".

Nogle gang har jeg virkelig indtrykket, at de har forstået det godt. Men når jeg ser dem igen siger de for eksempel: "Hvornår flyver du tilbage til Spanien?", eller "Hvad hedder det på spansk"? Og så bliver jeg ret chokeret og skuffet.

Så måske skal denne undervisning herunder hjælpe lidt :-) Videoen viser en catalanske fyr, der holder en tale om Catalonien. Den er på engelsk, og publikummet er tibetanske børn. De ser faktisk ikke ud til at være meget interesserede i emnet (de er temmelig unge, stakkels dem!), men jeg synes den er en meget direkte og klare undervisning om hvad er problemet mellem Catalonien og Spanien:











Cataloniens problemet kan sammenfattes med de 4 følgende udsagn (taget fra videoen):

"Spain is to Catalonia, what China is to Tibet".
"Catalonia is not Spain".
"We want a Catalan state, by peacefully voting".
"But the Spanish government does not allow us to vote".

onsdag den 11. november 2009

I'm Catalan, I love freedom

"I'm Catalan, I love freedom": Denne er titlen af en kampagne, der blev afsløret i går i EU-parlamentet. Formålet er at sætte fokus på Catalonien i løbet af det spanske EU-formandskab, det vil vare fra januar til juli 2010.

Kampagnen er begyndt netop kl. 11:11 den 11. november, fordi dette er et specielt datum: den 11. november 1918 (præcis kl. 11:11) begyndte våbenstilstanden efter 2. verdenskrig. Og hvad har det med Catalonien at gøre? Efter 2. verdenskrig blev nogle nye europæiske stater født (Finland, Ungarn, Polen, Estland, Letland, Litauen, mm). Kort sagt: man vil fokusere på catalanernes ret til at beslutte selv, om de vil har deres egen stat.

For at få Catalonien til at være et centralt emne i den europæiske offentlighed, har man lavet en kort og direkte reklame:



Behøver man at sige mere...? :-)

torsdag den 5. november 2009

Catalonien er et land

For nogle dage siden var Catalonien på Politikens webside (under de internationale overskrifter): ”Første spanske provins vil droppe tyrefægtning”. Det var jeg meget glad over, på grund af to årsager:

For det første, fordi Catalonien meget sjældent optræder i de danske medier. En eksempel på det er, at de sidste politiske begivenheder omkring en catalansk by, som stemte for uafhængigheden fra Spanien, har tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden... men man hørte ikke et ord om det i Danmark! Så det er godt, at man endelig hører om Catalonien i de danske medier :-)

Og for det andet, fordi der bl. a. står i artiklen, at catalanere ikke er helt det samme som spanskere; at vi taler catalansk i stedet for spansk; at vi ikke føler os knyttet til de klassiske spanske symboler (som fx tyrefægtninger).

Men der er noget i artiklen, der undrede mig meget, og som man selv kan læse i overskriften: ”Første spanske provins...”. Provins? Hvorfor bruger man dette begreb? Catalonien er ikke en provins! Catalonien er et såkaldt ”selvstændigt selskab”. I alt er der 17 ”selvstændige selskaber” i Spanien siden 1978, da det blev fastsat (i den nye forfatning efter Francos diktatur), at visse provinser, som er knyttet til hinanden med historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser, havde ret til selvstyre og ret til at administrere sig selv ved hjælp af deres egne politiske repræsentanter. Og Catalonien er desuden et specielt "selvstændigt selskab"; det er nemlig en nation. Det betyder, at folket historisk indenfor dette område har haft (og stadigvæk har) sin egen kulturelle og politiske identitetsfølelsen.

Jeg kan godt forstå, at man ikke bruger dette begreb (”selvstaendigt selskab”) i en dansk avis, fordi det simpelthen ikke eksisterer på dansk. Men "provins" lyder lidt stødende (eller meget stødende) på catalansk. Fordi det bringer os tilbage til den gamle administrativ inddeling i provinser, som blev oprettet i det 19. århundrede fra et meget centralistisk synspunkt og uden at respektere de kulturelle, sociale og historiske forbindelser mellem visse områder.

Alligevel ved jeg, at nogle begreber, der forstås som stødende på et sprog, ikke behøver at være det på et andet sprog. Så da jeg læste overskriften på Politikens websiden, googlede jeg lidt for at se, hvad netop ”provins” betyder (og hvilke bibetydninger det har) på dansk. Og på den danske Wikipedia fandt jeg det følgende afsnit:

"På dansk anvendes ordet derudover ofte om områder uden for hovedstadsområdet eller uden for meget store byer. Udtrykkene provins og provinsielt anvendes i nogle tilfælde som en nedladende karakteristik om noget, som ikke er moderne, idet hovedstaden og de største byer (underforstået) er først med på moden."

Så det kan faktisk være stødende på dansk også. Hvorfor bruges det så i Politiken? Der er jo andre muligheder, som for eksempel ”region”. Det ville være mere logisk at bruge dette ord, fordi Danmark er opdelt i regioner (ikke i provinser). Og ”region” er i det mindste et bredere begreb, der nogle gange bruges til at henvise til et geografisk område, der omfatter visse dele af forskellige lande (man taler fx om Euroregioner: Euroregionen Østersøen, Euroregionen Spree-Neiß-Bober, Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet, mm). Alligevel synes jeg personligt, at ”region” ikke er fuldstændigt passende i Cataloniens tilfælde, fordi det ikke kan bruges som en synonym for "nation", og nogle gange bruges det også til at henvise til Catalonien (og andre historiske nationer, som fx. Baskerlandet) på en nedladende måde i de spanske medier og institutioner.

Men der er endnu en anden mulighed: ”land”. ”Land” har også fordelen, at det er et bredt begreb; bredere end "region" fordi det kan betyde en masser af ting. Det kan bruges til at henvise til et geografisk område i den bredeste forstand (en ø, en statsdel med særlige træk, en gruppe af regioner med historiske, økonomiske og kulturelle forbindelser), men det kan også henvise til en stat eller en nation.

Og dette er nemlig hvad Catalonien er ifølge mange catalanere: et land i den bredeste forstand. Et geografisk område med en fælles historie, kultur og sprog (forbundet på den samme måde med andre geografiske områder eller lande, nemlig de Baleariske Øer, País Valencià og Andorra) og derfor med selvbestemmelsesret; det vil sige, med ret til at bestemme, om det vil blive uafhængig fra Spanien eller ej.

Og derfor skal man stemme i en folkeafstemning om uafhængigheden fra Spanien den 13. december 2009. Det skal man i 200 catalanske kommuner. Selv om resultatet ikke vil være bindende, vil det have en stor symbolsk betydning: det vil nok være den første skridt i vores uafhængighedsproces fra Spanien.