Lip dub for uafhængighed

Tweet Den her lip dub (som blev optaget i den smukke catalanske by Vic den sidste 24. oktober) er blevet tildelt Verdens rekord for at have det højeste antal deltagere: 5.771. Dets mål er at lade folk vide, at Catalonien er en nation, og at den skal løsrive sig fra Spanien hvis den vil overleve i fremtiden:

Er en uafhængig Catalonien økonomisk mulig?

Tweet

Svaret er "Ja", men spørgsmålet er ikke helt rigtigt. Spørgsmål er mere om det er økonomisk nødvendig, at Catalonien løsriver sig fra Spanien. Og ifølge forskellige verdenskendte økonomister er svaret (igen) "Ja". En god eksempel er Xavier Sala-i-Martín, verdensekspert i økonomisk vækst (University of Columbia and UPF), som har udgivet studier og bøger om emnet.

I dag vil jeg fortale om den økonomiske forskning lavet af Cercle Català de Negocis (CCN, "den Catalanske Business Kreds"). Det er en catalansk ikke-erhvervsmæssig forening af businessmen, managers, erhvervsmænd, der påstår, at den eneste vej til at forsikre Cataloniens entreprenant struktur i fremtiden er ved hjælp af Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

Først og fremmest, fordi Cataloniens overskud over for Spanien er helt absurd: 22,000 millioner euro i år 2010 (10,2% af vores GDP). Det er den højeste i hele verden (i de tyske "länder" er det fx aldrig højere end 4%; i Canada er det aldrig højere end 2%; og i den USA udgør det ikke mere end 2,5%, se PowerPointen, desværre kun på catalansk). Desuden stiger det år efter ar, og det skader os i mange forskellige vej: det betyder, at vi er andenrangs borgere i Spanien, fordi vores livsstandard er lavere end den, de andre har; vores infrastrukturer er forældte og utilstrækkelige, og vores sundhedsstyrelse er på randen af sammenbrud.

Det er skadende for os fordi: 1) vores livsstandard svarer ikke det utroligt højt beløb indsamlet hvert år af den Spanske regering via Catalonien; 2) på den måde kommer vi sikkert til en økonomisk stagnation, fordi antallet af udlændinge firmaer og multinationale selskaber der valger Barcelona for at lave business i, vil stærkt falde ned.

Derfor er den enkelte mulighed for, at Catalonien (catalanerne) overlever økonomisk, at vi løsriver os fra Spanien.

Der er nogle catalanere der bekymrer sig, fordi de forkert frygter, at de vil miste deres pension eller dagpenge, hvis Catalonien løsriver sig fra Spanien. Som den CCN fortæller, er det helt forkert, fordi:

1. Pensionerne bliver betalt hvert år med dette års sociale bidrag. Det spanske pensionsystem er ikke et kumulativt system, hvor man bliver betalt hvad man har indsamlet år efter år. De erhvervsaktive personer betaler for de nuværende pensionister. Når Catalonien løsriver sig fra Spanien skal man kun skabe en institution som vil indsamle de sociale bidrag svarende til år nul.

2. Dagpenge bliver finansieret hvert år direkte med dette års statslige budget. Intet problem med det heller ikke, fordi i en uafhængig Catalonien ville arbejdsløsheden ligne den i de mest avancerede europæiske lande, ifølge CCN's forskningerne. Den catalanske institution som ordner beskæftigelsepolitik i Catalonien (OTG), ville være den naturlig stedfortræder af den spanske INEM.

Dag efter dag stiger antallet af catalanere der indser, at den eneste vej for at undgå den økonomisk kollapse er Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Alle andre muligheder er lidt mere end filosofere.

Den nye Barça præsident

Tweet For 3 uger siden blev Sandro Rosell den nye FC Barcelona præsident, efter at have vundet ét af de mest ophidsende præsidentvalg i Barças historie. Joan Laporta trak sig tilbage efter en ægte guldalder: i løbet af de 7 år af hans formandskab er Barça blevet til den bedste fodboldklub i verden. Laporta fjernede de voldsomme og fascistiske Barça-fans "Boixos nois" fra Camp Nou (et eksempel på hans demokratiske værdier); han ansatte den dygtigste træner nogensinde (catalaneren Pep Guardiola, en forhenværende Barça spiller), som førte Barça til det første hold i verden, der har vundet 6 store priser ("The Treble" samt med UEFA Super Cuppen, den spanske Super Cup og Verdensmesterskabet for klubhold); og han internationaliserede klubben ved at forstærke bånd til fanklubene fra hele verden. Og alt dette gjorde han fra et helt catalansk udgangspunkt.

Hvad skal der ske med alt dette nu? Det er ikke tilfældigt, at Barça er blevet til den bedste klub i verden. I mine øjne er det helt klart, at det ikke blot skyldes spillerne og træneren: uden dem ville det selvfølgelig ikke været muligt, at nå alt disse store succeser. Men (lige som ved et firma) formandskabet er helt afgørende, fordi den er personen, som har overblikket over det hele og kan sætte alle ting sammen for at nå succesen.

Er Sandro Rosell i stand til at fortsætte med dette succesfuldt projekt? Det har jeg faktisk tvivl om, eftersom hvad han har gjort i de første 3 uger af hans formandskab:

-Han har annulleret Johan Cruyffs æren-formandskab. I mine øjne er det intet godt tegn, at en præsident annullere et initiativ til at ære en fremragende forhenværende Barças træner (vi skal ikke glemme, at Cruyff var træneren af "Dream Team"). Det giver ingen mening, at investere tid på at fjerne noget der kun kan være positivt.

-Den første højtidelighed han har spillet hovedrollen i som præsident var ikke at tage på officiel rejse til et sted i verden med et interessant og produktivt mål (f.eks. til at besøge de tusinde Barça-tilhængere i hvilket som helst asiatisk land). Nej: han er rejst til Extremadura (Spanien), hvor han holdt en tale for at sige undskyld til Extremaduras Præsidenten (Fernández Vara), som havde haft et skænderi med Laporta for et stykke tid siden. Hvorfor siger han undskyld for noget, han er ikke været blandet i? Og endnu vigtigere: hvorfor har han interesse i at forstærke bånd med nogen, der er i mod Catalonien og catalanerne? Fernández Vara er en kendt forsvarer af Cataloniens underskud over for Spanien (15000 milioner Euro om året). Er sådan nogen en seriøs samtalepartner? Hvad var Rosells mål med denne besøg? Jeg kan ikke tænke på en eneste meningsfuld grund.

-Han holdt sin første tale som præsident på spansk, for at respektere klubbens medlemmerne fra Spanien (?). Hvad med respekten over for catalanerne? Barça er først og fremmest en catalansk klub! Eller har ikke alle klubber en identitet (lige meget hvor internationale de er)? Hvis man ikke ved hvad man er; hvis man glemmer sine rødder, så kan man næppe tilbyde noget til verden.

Jeg tror desværre ikke, Rosell vil være en præsident som Josep Sunyol (1935-1936), der gjorde Barça til et professionelt hold: han reddede klubbens situation både økonomisk og sportsmæssigt; sluttede vigtige kontrakter med key-spillere; og fremmede bånd mellem sport og borgerskab (han blev forresten dræbt af Franco-tropperne i 1936). Jeg frygter Rosell vil ligne mere en værdiløs præsident som Núñez (der kun var interesserede i at lave penge -han er nemlig ejeren af Nuñez y Navarro, et stort immobilfirma der har købt og ødelagt flere jugendstil villas i Barcelona for at bygge forfædelige husblokke i stedet- og der ingenting gjorde for at fjerne Boixos Nois fra Camp Nou i de 22 år af hans formandskab).

Men samtidig tror jeg, at det ikke er muligt at fjerne fuldstændigt det grundlag, som Laporta har sat. Det ville være virkelig dumt at afvise sådan en succesmønster. Dette grundlag skulle sikre, at de demokratiske og liberale værdier, arbejdsengagement og det catalanske udgangspunkt ikke forsvinde helt. Alligevel håber jeg, at Rosells bemyndigelse ikke varer længe, og at vi snart har en præsident som lægge stor vagt til de demokratiske og catalanske værdier igen, lige som Sunyol og Laporta.

Historisk demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien

Tweet

I går var det en historisk dag i Catalonien. Mellem 1,1 million (ifølge politiet) og 1,5 millioner catalanere (ifølge det civile selskab Òmnium Cultural, der havde organiseret det hele) koncentrerede sig på gaderne i centrum af Barcelona for at kræve en egen stat, for at råbe om uafhængigheden og for at vise Spanien at Catalonien dog er en nation, lige meget hvad den spanske regering og den spanske forfatningsdomstol siger. Den spanske forfatningsdomstol har nemlig afvist de vigtigste artikler af vores selvstyreloven (klik her for at læse mere om det: About the Spanish Constitutional Court ruling on the Catalan Statute).

Demonstrationens motto var "Vi er en nation. Vi beslutter selv", men det blev faktisk en demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Den skulle være begyndt klokken 6 pm. Alligevel var Passeig de Gràcia (den store, charmerende allé i centrum af byen) kl. 5:30 allerede fuldt med mennesker (unge, gamle, endda små babyer) klædte med "Senyera" (det catalanske flag, ækvivalentet for det danske Dannebrog) eller med "Estelada" ("det stjernede", det catalanske flag for uafhængigheden. Det var den største demonstration man kan huske i Barcelona... og den var fuldt med stjernede flage! Det betyder sikkert, at noget sker der i Catalonien: vi befinder os i et vendepunkt.


Overalt kunne man høre folk råbe "in-inde-independència!" (som betyder "uafhængighed!"); "vi vil ingen forfantningsdomstolensafgørelse, vi vil bare gerne have uafhaengighed"; "vi er en nation og vi vil gerne have en stat", osv.

Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet:

(Jeg var forresten glad over Politikens artikel, som denne gang er temmelig rimeligt. Den taler ikke mere om Catalonien som "provins" -se mit indlaeg om det- og jeg glæder mig meget over, at de ikke mere lade uansvarlige og uoplyste journalister som H.C. Gimbel skrive om Catalonien).

Danmark:

http://jp.dk/udland/europa/article2122566.ece

http://politiken.dk/udland/article1014935.ece

http://www.berlingske.dk/verden/massedemonstration-catalansk-selvstyre

Sverige:

http://svenska.yle.fi/nyheter/artikel.php?id=190827

http://www.dn.se/nyheter/varlden/en-miljon-pa-gatorna-for-katalonien-1.1135968

USA:

http://edition.cnn.com/2010/WORLD/europe/07/11/spain.protests/?hpt=T2&fbid=dbytTHm8sDm

Storbritannien:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/world/europe/10588494.stm

Tyskland:

http://www.spiegel.de/politik/ausland/0,1518,705814,00.html

http://www.kleinezeitung.at/nachrichten/politik/2400297/wollen-weg-spanien.story

http://www.stern.de/politik/ausland/massenprotest-in-katalonien-tschuess-spanien-1582158.html

http://www.mz-web.de/servlet/ContentServer?pagename=ksta/page&atype=ksArtikel&aid=1278833505946

Østrig:

http://derstandard.at/1277337833282/Katalonien-will-nicht-mehr-fuer-arme-Spanier-zahlen

http://www.salzburg.com/online/nachrichten/newsletter/Katalanen-rufen-Adios-Spanien.html?article=eGMmOI8V5CIeeLYRkSbyKoo6j9LVbNs8W3MhkTU&img=&text=&mode=

http://www.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fwww.orf.at%2Fticker%2F375321.html

Frankrig:

http://www.ladepeche.fr/article/2010/07/11/871813-Catalogne-Manifestation-monstre-a-Barcelone.html

http://www.agencebretagnepresse.com/fetch.php?id=19049&title=Manifestation%20monstre%20%C3%A0%20Barcelone%20pour%20la%20Nation%20catalane

http://www.lindependant.com/articles/2010-07-11/plus-d-un-million-dans-les-rues-de-barcelone-213026.php

Italien:

http://www.repubblica.it/esteri/2010/07/11/foto/1_milioni_di_catalani_in_piazza_per_l_autonomia-5519042/1/

http://www.ilpost.it/2010/07/11/catalogna-autonomia-manifestazione-spagna/

10,3 i Prøve i Dansk 3!

Tweet

Jeg er så glad af det, at jeg gerne vil fortælle det i den her blog: jeg fik en 10,3 i Prøve i Dansk 3 (som tilsvarer til niveau B2, Common European Framework of Reference). Jeg vil endda vise min ny bevis!

Det er særlig tilfredsstillende for mig. Først og fremmest, fordi så meget mså meget mssaaa jeg bor i Barcelona nu (jeg flyttede hjem igen i slutningen af december), så jeg kunne ikke forberede mig videre i Studieskolen, hvor jeg havde begyndt at læse dansk sidste September. Men jeg kunne heldigvis læse videre her i Barcelona, med hjælp af Bibi (fra den Skandinaviske Klub) og Bolette, en sød dansk pige jeg lærte at kende for et par uge siden, og med hvem jeg kunne snakke lidt for at genopfriske mit dansk.

Men jeg skulle rejse til København 2 gange inden for en måned kun for at tage eksamenen! Det er naturligvis i og for sig ikke slemt, for jeg elsker Danmark (især om sommeren :-) og jeg har meget gode venner der. Jeg har også udnyttet rejserne for at gøre andre ting (fx kopiere dokumenter jeg har brug for til min PhD). Men det koster penge og tid at flyve frem og tilbage to gange i træk bare for nogle dage, og det er også lidt stressende. Men det gik super godt: 10 i læseforståelse, 7 i skriftlige fremstilling og... 12 i den mundtlige del!

Censoren sagde til mig at mit dansk er meget grundigt, at jeg udtrykker mine synspunkter flydende og med korrekthed, at jeg har et bredt ordforråd og jeg er god til at tale dybt om et emne. Det kunne ikke have gået bedre :-)

Eftersom den mundtlige del tæller dobbelt så meget end de andre fik jeg en karaktergennemsnit af 10,3 (dvs. "den fortrinlige præstation"). I Catalonien er karaktereskala fra 0 til 10... Så det er den første gang i mit liv jeg får mere en 10 ;-) Det er en god følelse! Næste stop... Studieprøven?

Spanien vil dømme en catalansk uafhængighedstilhænger

Tweet Marc Belzunces, en catalansk forsker fra Barcelona der har bidraget til en lang række af sociale aktiviteter i Catalonien i mange år (klik her for at se hans cv), nægtede at arbejder som tilforordnet i et valgbord ved sidste spanske folketingsvalg, i 2007. Han anførte samvittighedsgrunde og sagde, at han som catalansk ikke kunne hjælpe ved en valgproces, der ikke tiltalte ham.

I andre lande, hvor der er en længere og større tradition for demokrati, ville dette ikke engang være en administrativ overtrædelse. Men i Spanien, hvor den folkelige vilje ofte er ringeagtet (et eksempel på det er Cataloniens nye selvstyrelov, der for tiden bliver skåret ned af den spanske forfatningsdomstol selvom den er blevet vedtaget 1) af den catalanske folketing; 2) af den spanske folketing; 3) i en folkeafstemning i Catalonien) bliver man dømt som en forbryder for sådan en ting. De 3 dømmere (én af dem en forhenværende militærperson), der vil dømme Marc, tilhører sektionen 5 af den spanske provinsdomstol i Barcelona, der ellers dømmer mordere og angreb med svære fysiske skader.

Er et land, hvor man kan gå i fængslet bare fordi man nægter at hjælpe ved en valgproces af samvittighedsgrunde et frit land? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk...

Retsagen vil finde sted om en uge (på mandag den 21. juni) og der er allerede en opbakningsgruppe i Facebook. Klik der hvis du gerne vil støtte Marc og dermed også frihed, demokrati og catalanernes ret til at selv bestemme deres politisk fremtid!

Farvel, Spanien!

Tweet "Farvel, Spanien?": Det er titlen på en ny dokumentar (90 min) om gennemførligheden af en eventuel løsrivelsesproces af Catalonien fra Spanien. Den blev sendt i går aftes kl. 21:50 (dvs. prime time) i den største catalanske fjernsynstation: TV3.


Der er mange ting, der er interessante i den her dokumentar:


1. Den er endnu en initiativ, der normaliserer den offentlige debat om emnet. Den blev lavet og sendt præcis på et tidspunkt, hvor det civile samfund organiserer sig i hele landet for at holde symbolske folkeafstemninger for at spørge folk, om de gerne ville have, at Catalonien løsriver sig fra Spanien (der har allerede været 1, 2, 3 og 4 rækker af folkeafstemninger, men den største skal nok komme: den vil finde sted i Barcelona i april 2011). På et tidspunkt, hvor forholdene mellem Catalonien og Spanien er meget spændte (måske mere end aldrig før siden demokratiet blev genindført).

2. Videre normaliserer dokumentaren debatten, idet den sammenligner Catalonien med andre lander i verden, hvor der også er en identitetsfølelse og hvor folk også organiserer sig for at fremme en løsrivelsesproces fra staten, hvor de for tiden ikke føler sig godt tilpas. Catalonien bliver sammenlignet med Skotland, Grønland og Quebec.


3. Den fjerner fordommene, frygter og tvivl om emnet ved hjælp af interviews med 1) topeksperter i økonomi, politik og samfund fra hele verden; og 2) politikkere af hele det politiske spektrum fra Skotland, Grønland og Quebec. Én af de fordomme, dokumentaren hjælper til at fjerne er, at disse lander ikke kunne overleve økonomisk. Det land, der endnu ikke kunne overleve for tiden er Grønland. Alligevel forklarer dokumentaren, at det vil være i stand til at klare det når det kan få fat i dets naturlige resourcer (nogle siger, dette vil muligvis ske om 10-15 år). Og det mest velstående land er Catalonien. Catalonien har en lang og kraftig industriel og kommerciel tradition. For nogle årtier siden var denne industri stadig afhængig i Spanien; derimod bliver en tredje del af vores varer sendt ud i verden i dag; en tredje del bliver i Catalonien, og kun en tredje del bliver solgt i Spanien. De catalanske virksomhedsledere er ikke mere bange for, at en løsrivelsesproces ville skade dem, fordi Catalonies markedet er verdenen.

Af de 4 tilfælde analyseret i dokumentaren er Catalonien det, der yder det største bidrag til landets økonomi (Cataloniens underskud over for Spanien er 15000 milioner Euro om året). Spørgsmål er altså ikke, om Catalonien kan overleve økonomisk uden Spanien; spørgsmål er hellere, hvor fattig Spanien vil blive efter Cataloniens løsrivelse.

4. Dokumentaren giver indsigt i, hvorvidt en løsrivelsesproces er politisk eller juridisk. Konklusionen er, at de juridiske forhold ikke kan komme foran folks demokratiske vilje vedr. dets politiske status. Quebecs højesteret har fx besluttet, at hvad der står bogstaveligt i grundloven ikke kan blive brugt mod de grundliggende principper i grundloven: demokrati, føderalisme og beskyttelsen af minoriteter. Derfor vil den canadiske regering forhandle en løsrivelsesproces såfremt folk siger ja til den i en folkeafstemning. Således forklarer Professoren Enrico Spolaore fra Tufts University (Boston, USA), at forhold mellem økonomi og politik vil føre til frembringelsen af nye lander i det nære fremtid (som resultat af globalisering, økonomisk integration og forsvinden af de kommercielle grænser). I Cataloniens og Skotlands tilfælde ville de nye lande integrerer sig automatisk i EU (Antoni Abad Ninet, professor på University of Stanford, har forsket om emnet i sin studie Catalunya independent en el si de la Unió Europea - på catalansk).

5. Til sidst et par idéer, jeg fandt interessante: 1) professoren Michel Seymour (Université de Montréal) siger, at et folk ikke eksisterer, hvis det ikke bliver erkendt. Jeg synes det er en stor sandhed (som forklarer hvorfor danskerne ikke forstår mig, når jeg siger at jeg kommer fra Catalonien og ikke Spanien :-) og 2) Gilles Duceppe (Bloc Québécois) har opfundet et nyt synonym for "monarki": "det genetiske lotteri". Jeg finder det virkelig godt!



Det betaler sig at se traileren (klik her for at se hele dokumentaren):






I øvrigt er titlen tvetydeligt. Den tyder til de nuværende omstændigheder i Catalonien, men den minder også om datid, fordi "Adéu, Espanya!" (Farvel, Spanien!) er en meget kendt verslinje af digtet Oda a Espanya (1898); (Ode to Spain). Den blev skrevet af den catalanske digter Joan Maragall under den Cubanske Frihedskrig (1895-1898). De fleste catalanske politikkere og intellektueller mente, at Spanien skulle lade være med den forfærdelige krig og forhandle Cubas løsrivelse. Men Spanien var besat af en gammeldags idé om "ære" og "magtfuldhed", og ville ikke overgive sig. Dette førte til en krise mellem Catalonien og Spanien, idet en vigtig del af det catalanske samfund troede, at Spanien var død og Catalonien skulle løsrive sig fra det.

Man kunne sige, at vi heller ikke vil sige farvel til Spanien denne gang. Men omstændighederne er meget forskelligt i dag end dengang der. For første gang i vores dyste, lange og forcerede forhold til Spanien, lever vi i en demokratisk kontekst, med EU som den sidste garant for dette demokrati. Hvem vil turde sige nej til catalanerne, hvis de virkelig beslutter sig til at sige "Farvel, Spanien"?

Barcelona er på vej til afstemningen!

Tweet Barcelona har allerede en dato for dens egen folkeafstemning om uafhængighed fra Spanien: 10. april 2011. Det blev besluttet i går i det tredje møde af Barcelona Decideix ("Barcelona beslutter"), en platform, der samler hundrede af lokale foreninger (private og offentlige), der er ansvarlige for afstemningens organisation.

Der var spænding omkring datoen. Man viste at Barcelona Decideix havde begyndt at arbejde, men man vidste ikke hvornår afstemningen ville holdes. Efter at næsten 250,000 catalanere har deltaget i 3 successive rækker af folkeafstemninger (der holdtes på den 13. september, på den 13. december og på den 28 februar), kiggede man spændt i retning af Barcelona. Der var 5 datomuligheder. Hver dato havde sine stærke og svage sider, og alle blev analyserede med detalje. Man var bevidst om, at Barcelona er et specielt tilfælde (man behøver mere tid og flere midler end ved de andre byer, fordi Barcelona er væsentligt større), og derfor skulle afstemningen ikke finde sted for tidligt. Endelig var der 2 datoer, man skulle vælge mellem: den 12. december 2010 eller den 10. april 2011. Og man stemte for den anden:





Jeg synes det er godt nok, at det holdes om et år. Forudsætninger er meget store, og de vil kræve meget af vores fritid og energi. Men Barcelona Decideix er fast organiseret nu, og det er begyndt at køre i dets 4 områder (Kampagne, Kommunikation, Udbredelse og Midler). Og med en dato på agendaen, er alt sat i gang. Barcelona er på vej til afstemningen!

Som det sidste, en hukommelse: inden Barcelonas afstemningen, kommer der to nye række af folkeafstemninger i Catalonien. Den næste række finder der sted om en uge, den 25. april. Og denne gang er der 1.5 millioner mennesker, der har stemmeret. Storbyer som Girona, Reus og Lleida er inkluderet... Det vil sikkert være spændende :-)

Interview om Barça og Catalonien i Cules.dk

Tweet Hvordan fylder FC Barcelona i din bevidsthed og hos det catalanske folk? Hvorfor kan catalanerne ikke godt lide at høre, at de er spaniere? Hvad holder det catalanske folk om det spanske kongehus? Disse og flere andre spørgsmål prøver jeg at svare i interviewet, der blev udgivet igår i det 14. nummer af on-line magasinet Cules.

Palle Madsen (ejeren af Cules) kontaktede mig for nogle uge siden ved hjælp af den her blog, og han spurgte mig, om jeg gerne ville deltage i næste nummer med et interview om Barça og Catalonien.

"Sikkert", svarede jeg... På det tidspunkt kendte jeg magasinet ikke, men jeg "bladrede" lidt i det og jeg fandt det rigtigt interessant. Det første nummer kom ud i februar 2008, og siden er det en vigtig reference til alle danskere, der vil være oplyst stadigt og grundigt om alt som er forbundet med Barça. Det inkluderer ikke blot nyheder, men også interviews og en masse af artikler hvor man analyserer både Barças spil og ydre forhold omkring klubben med kritiske øjne.

I det 14. nummer er der interviews med Jesper Gaarskjær (forfatteren af Historien om FC Barcelona), med Peter Piil og Claus Thomsen (TV-kommentatorer på kanal 5 og 6) og Peter Grønborg (medforfatter til Arvefjender), m.m. Der er også en interessant artikel om Michael Laudrup, og forskellige artikler om mange andre ting. Meget anbefalelsesværdig for alle Barça-fans i Danmark :-)

Sne (og tordener) i Barcelona!

Tweet Utroligt men sandt: det sneer (og rigtig stærkt) i Barcelona! Efter cirka 9 timer af sne, er Cataloniens hovedstaden helt hvidt. Der er snedybder af 20-40 cm! Det er ikke usædvanligt, at der falder nogle små sneflager engang om året i Barcelona. Men sådanne snedybder kan jeg kun huske i forhold med skolen, i 1985. Det var den eneste gang jeg har set gaderne helt tildækket af sne. Derfor var alle rigtig spændte i dag på gaderne. Sådan så Plaça Lesseps ud kl.18:




En anden udsigt af pladsen:



Selvom mange mennesker har glædet sig over sneen (især små børn og de unge), har andre haft store problemer. Catalonien er ikke beredt til sne, og derfor er det blevet et stort kaos i hele landet: tusinde af mennesker venter nu i stoppede toger og biler. I Barcelona skulle den offentlige transport standse (med undtagelsen af Metro) og man må bruge snekæder for at køre i bil. Midt i byen skulle politiet mægle mellem billister, fodgængere og cyklister:

Noget at gøre med København! Når det sner, er København en snestille by. Når det sner i Barcelona, kunne det ligne en by i nordeuropa... Men kaoset og tordener røber det hele: det er en middelhavsby, og derfor er snestorme der også middelhavsk!

Mere info finder I her:

Barcelona hit with heaviest snowfall in 25 years

Schools closed as snow blankets Barcelona

Barcelona drukner i sne

Kraftig snøvær i Barcelona

Barcelona von Schneesturm lahmgelegt

Neige: fortes perturbations en Catalogne, frontière fermée au Perthus


For det sidste, en video af den største snefald man kan huske i Barcelona (1962):

JA til uafhængighed! (tredje omgang)

Tweet

Cirka 60.000 catalanere sagde Ja til uafhængighed i går i 80 byer, i en ny række af folkeafstemninger (den tredje) om Cataloniens uafhængighed fra Spanien. 92,3% stemte Ja, 4,8% stemte Nej. Det var en sejr for demokratiet engang til. Selv om disse folkeafstemninger ikke er forbindende (endnu ikke... men det kommer nok) er de et signal af Cataloniens viljestyrke, demokratiske modenhed og sans for ansvarlighed.

Deltagelsen var på 21% (60.000 indbyggere af 300.000), altså lidt lavere end ved den sidste række af folkeafstemninger (der holdtes den 13. december), hvor deltagelsen var godt på 30%. Nogle - især i Spanien - mener, at det ikke er nok. De siger, at en lav deltagelse betyder, at man ikke er interesserede i emnet. Når jeg læser/hører det, spørger jeg mig: er det ikke netop omvendt? Jeg frygter, det er det. Det er Spanien (ikke catalanerne), der ikke er interesserede i emnet. En deltagelse af 21%, i vores tilfælde, er ret høj fordi:

1. Disse folkeafstemningerne er organiserede af det civile samfund, dvs. af frivillige, der ikke tjener en eneste cent for at gøre det. De har brugt meget af deres fritid på det, med professionel indstilling og glæde. Men det er ikke deres arbejde.
2. Disse folkeafstemningerne er blevet organiserede næsten uden økonomiske midler, uden hjælp af politikkerne, uden en officiel, effektiv valgkampagne, der forfremmer deltagelsen - tænk bare på de midler man har, når man organiserer et valg eller en officielle folkeafstemning!
3. Mange indbyggere har ikke stemt bare fordi de vidste, disse folkeafstemninger ingen juridisk værdi har.

I sådanne forhold er en deltagelse af 21% altså virkelig høj. Og når der holdes en officielle, bindende afstemning i fremtiden, vil den være væsentlig højere.

En anden ting, der er interessant ved den tredje række af folkeafstemninger: den har vist, at adspurgterne fra Baix Llobregat (en region, der man traditionelt identificerer med en stærk unionistisk følelse fordi det koncentrerer sig mange spanske indvandrere der siden 50'erne) ikke er imod uafhængighed. Med en deltagelsen på 21% sagde indbyggerne af Molins de Rei, Begues og Torrelles de Llobregat (i alt næsten 30.000 mennesker) Ja til uafhængighed, med godt 93% af stemmerne. Mange af dem er spansk modersmåltalende, og nogle af de adspurgte fortæller i denne video (de fleste udtalelser er på spansk) hvorfor de gerne ville have, at Catalonien bliver uafhængig. De nævner mange forskellige grunder, men de fleste er økonomiske: "Catalonien er solvent. Hvorfor må vi altid betale for deres (Spaniens) uendelige fejl?".

Først var det Arenys de Munt (en lille by 50 km nord fra Barcelona), hvor man besluttede sig til at holde en afstemning for at spørge indbyggerne, om de ville gerne have at Catalonien løsriver sig fra Spanien. Det skete den 13. September 2009, og på trods af truslen fra den spanske regering (de ville nemlig forbyde afstemningen) var det en stor succes. Siden har fænomen bredt sig i hele Catalonien, og den 13. december stemte godt 200.000 indbyggerne i 166 byer Ja, hvilket tiltrak sig stor opmaerksomhed i hele verden. Nu kommer der endnu flere ture: den 25. april, den 20. juni (klik her for at se listen af 229 byerne, hvor man vil kunne stemme), og i Barcelona til efteråret. Det er ikke til at standse!

Her finder I, hvad de internationale medier siger om emnet:

Catalonia continues calls for independence

Most Catalans want independence, poll shows

Indépendence en Catalogne: 80 communes votent à leur tour

Katalanen stimmen erneut symbolisch über Unabhängigkeit ab

Symbolische Unabhängigkeit von Spanien

60.000 Bürger gingen gestern in Katalonien wählen

Euronews: Catalonia, a futur independent state?

Tweet Her er en god reportage om Catalonien og catalanernes vilje til at løsrive sig fra Spanien (en god kontrast til manipulerende artikler som Censurens mange ansigter), af Euronews:

Globalisering og inkompetente journalister

Tweet Globalisering skulle tillade os at være bedre forbundet med resten af verden, men nogle gange er det netop omvendt. Det er meget fristende at tro, at alle mennesker får adgang til viden og oplysning i dag ved hjælp af de nye teknologier og internet (sammen med de billige og hurtige rejsemuligheder takket været low cost flyselskaber), hvilket ofte kaldes "demokratisering af viden". Desværre er det ikke altid sådan.

Det er ikke nok, at få tusinde websider om et emne ved et klik: man skal også være i stand til at skelne mellem pålidelige og ikke så pålidelige informationskilder, og til at forske grundigt. Ikke alle mennesker har evner for det... og det er fint nok - det ville være meget naive, at blindt tro på demokratisering af viden. Problemet er, når denne inkompetence kommer fra en journalist, fordi hans/hendes job har en stor synlighed og derfor medfører et stort ansvar.

Et eksempel på denne problematiske inkompetence er journalisten H.C. Gimbel, der den sidste 31. januar skrev artiklen "Censurens mange ansigter" i Politiken. Artiklen er af meget lav journalistisk kvalitet, og den ville ikke være værdig til et svar hvis den ikke var blevet udgivet i én af de største danske aviser. Derfor besluttede jeg mig (som medlem af Col·lectiu Emma) til at sende et svar til Politiken for at vække opmærksomhed om fantasifosteret, hvor Gimbels teksten baseres på.

Artiklen, der vil være en kronik, er dette overhovedet ikke. En kronik skal fremhæve journalistens mening til højere eller mindre grad: dette er klart. Men meningen skal stamme fra noget der er sandt, noget der afspejler virkelighed og der ikke er diskutibelt, fordi ellers kaldes dette "manipulation" eller "pamflet". I sin tekst beklager sig H.C. Gimbel over for, at (hovedparten af) programmet i Barcelonas teater sommerfestival Grec er på catalansk, og at alle teaterstykker er oversat til catalansk. Dette er hans mening og det er godt nok: man kan være for eller imod det, og han er imod. Problemet er, at han tager Catalonien som et eksempel på, hvordan censuren breder sig i Europa som resultat af de "nationalsocialistiske politikeres frygt for de fremmede" (han taler endda om Hitlers "gammelkendte retorik, hvor frygten bruges som våben til at få magt"). Sådanne groteske og sanseløse sammenligninger viser, at han mangler almindelig sund fornuft og grundkendskab til de (nutidige og fortidige) politiske, sociale og historiske begivenheder i Europa og i verden. Han blander begreber, der ingen forhold har, og han perverterer ordenes mening (fx "censur") for at give dem den modsatte betydning. Og det værste er, at han ikke benytter sig af globaliserings informations- og vidensmuligheder til at korrigere sine mangler.

H.C. Gimbel siger, at spansk er undertrykt i Catalonien. Dette er nemlig, hvad de spanske reaktionære medier siger hele tiden. Men, er disse informationer rigtige? Det er netop sådanne spørgsmål, der gør en almindelig person til en forsker eller til en journalist. Hvis han ville have forsket videre (ved hjælp af bøger, videnskabelige artikler og informationer der kommer fra andre medier end spansk - alt dette kan man finde på internet i dag) ville han har set, at Spanien systematisk diskriminerer catalanerne og dets sprog og kultur. Han ville har opdaget, at de vigtigste 12 catalanske aviser udgav den samme leder for nogle måneder siden, hvor de udtrykte deres ubehag over for de spanske stadige diskrimineringer. Han kunne have også kigget på de officielle målinger om sprogforbrug i Catalonien. En god journalist (ikke blot en god journalist men bare en person som læser avis hver dag og er lidt interesseret i EU) ville vide, hvad Det Europæiske Charter om Regional- og Mindretalssprog er.

Hvis han vidste lidt om historie, ville han vide at Catalonien mistede dets konstitutioner og politiske frihed i 1714 (da Filip af Anjou vandt Arvefølgekrig og overtog rigerne, som ikke havde støttet ham: Catalonien, Aragon, Valencia og de Baleariske Øer). Han ville vide, at siden har det catalanske sprog været undertrykt, og at catalanerne er andenrangsmennesker i Spanien fra mange synsvinkel: medier (jeg har lige set i avisen hvor mange filmer man kan se på catalansk i Barcelona i dag: kun én!), administrationen (i de fleste spanske administrationer i Catalonien er det ikke muligt at tale catalansk, selv om man har ret til det ifølge funktionærloven - "Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), økonomi (Cataloniens skatteunderskud over for den spanske stat er over 10% af Cataloniens BNP i dag... ingen region i Europa har en så stor og urimelig skatteunderskud!), osv.

H. C. Gimbel overser både historiske baggrunden og Cataloniens nutidige omstændigheder. Og han er ikke engang nysgerrig for at forske om det. Han tror derimod, at catalanernes legitime anstrengelser for at promovere deres sprog og kultur er en forskrækkende censur, der forurener atmosfæren som en uovervindelig giftstof (!). På det tidspunkt spørger jeg mig: er han helt inkompetent eller er han én, der gerne ville have at catalanerne stadig er diskriminerede?

Uanset om hvad svaret er, skulle en avis der gerne vil være seriøst passe på, hvem den ansætter. Med journalister som H.C. Gimbel risikerer Politiken at miste deres seriøsitet, kvalitet og troværdighed.

Barcelona Decides!

Tweet


Nu er det snart Barcelonas tur. For nogle dage siden fandt der sted den første forsamling af Barcelona Decideix ("Barcelona Decides"), en forening der har som enkel formål at organisere og holde en folkeafstemning i Barcelona om følgende: skal Catalonien blive uafhængig fra Spanien?

Efter at indbyggerne i det lille catalanske sted Arenys de Munt sagde JA til uafhængighed fra Spanien den sidste September i den første (uofficielle) folkeafstemning om emnet, bredte sig initiativet rundt i landet som en steppebrand. Tre måneder efter, nemlig den 13. december, kunne rundt 700.000 catalanere i 166 byer stemmer for eller imod uafhængighed fra Spanien. Det var den såkaldte "første række af folkeafstemninger", organiseret med hjælp af omkring 15.000 frivillige, uden for de politiske partier, og med alle garantier for at undgå valgsvindel. Det var en stor succes: en fest for demokratiet, med en deltagelse af 30% (det samme som ved det sidste Europa-Parlamentsvalg) og med 95% af stemmerne for uafhængighed.

Og nu er det hovedby Barcelonas tur. I billedet ovenpå kan man se den første forsamling af Barcelona Decideix, holdt den 23. januar i UB fakultetet for økonomi og erhverv, med repræsentanter af 200 Barcelona civile selskaber og hundrede af tilstedeværende. Forsamlingen afsluttede med optimisme, lyst for at arbejde hårdt og med en plan for at sætte ting i gang på 3 forskellige niveauer: by, distriktere og kvartere. Dato for folkeafstemningen er endnu ikke blevet fastlagt, men den skal muligvis ikke være inden sommeren.

Blandt de civile selskaber, der allerede er repræsenteret i Barcelona Decideix (formålet er, at der er så mange af dem som muligt) er der fx. Cercle Català de Negocis; Associació de Botiguers i Comerciants de Catalunya ("forening af de catalanske forretningsmænd"); Plataforma Pro Seleccions Catalanes ("forening for de catalanske sportshold"); Òmnium Cultural (én af de vigtigste civile selskaber der våge over det catalanske sprog, kultur og identitet); nogle af de vigtigste politiske partier (CDC, ERC, Reagrupament); Castellers de Barcelona ("castellers" betyder "menneskeligt tårn", og det er den nationale sport... om dem vil jeg skrive et indlæg én af de nærmeste dage ;-); selskaber, der arbejder for uafhængigheden fra Spanien (Sobirania i Progrés, PDD, Deumil.cat, Sobirania i Justícia, bl. a.)... Og disse er bare nogle eksempler.

Imens Barcelona forbereder sig for deres tur, kommer der meget snart 2 nye række af folkeafstemninger: den 28. februar og den. 25 april 2009 (rundt 100 byer over hele landet). Hvem tør sige, at catalanerne ikke er interesserede i politik (dette siger man nemlig ofte)? Man skulle måske sige, at de ikke er interesserede i vores politikere, fordi de (vores politikere) ikke tør tackle det største problem i det nuværende Catalonien: hvordan at løsrive sig fra Spanien. Derfor organiserer sig det catalanske civile samfund. For at lægge pres på vores politikere og bringe dem til at forenes og demokratisk står over for Spanien.

Kloakker under den lille havfrue... eller under Sagrada Família?

Tweet "Kloakker under den lille havfrue": denne er overskriften af lederen udgivet i gårs i den catalanske avis Avui. Man kan ikke forvente noget positivt fra en sådan overskrift, og derfor var jeg meget overrasket da jeg læste den. Jeg var også lidt bange for, hvad der kunne stå i lederen. Fordi... er vi catalanere overhovedet i stand til at kritisere Danmark? Dette tvivler jeg meget på.

Min ængstelse blev bekræftet. Lederen begynder med nogle ord fra den catalanske digter Salvador Espriu, der engang beskrev (i digtet Assaig de càntic en el temple, Rehearsal for a Canticle in the Temple, på engelsk) de nordiske lander som et sted, hvor mennesker er noble, rene, kultiverede, civiliserede, frie og lykkelige. Denne er catalanernes fornemmelse af, hvad de nordiske lande er, og derfor (står det i lederen) var vi "meget overraskede over for billederne af COP15, der viste massive anholdelser og vold". Ifølge avisen var COP15 en fiasko ikke blot fra et internationalt synspunkt men også på grund af de danske værter, der ikke kunne holde styr på en international begivenhed som endte med at fremstå på de første sider i tabloidaviser fra hele verden.

I mine øjne er denne kritik komplett latterlig. Catalanerne har ingen moralsk autoritet for at vurdere Danmarks "kloakker". Hvis vi kortfattet sammenligner både lande vil vi se, for eksempel, at:

- Ifølge den partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), er Danmark "et af de mindst korrupte lande i verden" og det "opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption". Man kan overhovedet ikke sige det samme om Catalonien, hvor man opdagede for nogle måneder siden, at én af de største personligheder indenfor det catalanske kulturelle miljø, Fèlix Millet (der grundlagde én af de vigtigste kulturelle institutioner i Catalonien i 1990, Orfeó Català-Palau de la Música Catalana, og var hans præsident indtil juli 2009), var også en stor svindler. Han bedragede nemlig det catalanske civilsamfund for et beløb i størrelsesordenen 10 millioner euro. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden hjælp af mange mennesker, der selv var medskyldige i højere eller mindre grad (derunder alle bestyrelsesmedlemmer og den catalanske politiske klasse, især de to største partier, PSC og CIU).

- København er en rolig, velfungerende, ren by, hvor fodgængere, bilister og cyklister lever sammen uden problemer. Derimod er Barcelona et kaos med hensyn til trafik. Der er altid trafikpropper, og det er et eventyr at køre på cykel i byen. For det første er cykelstier (der, hvor de eksisterer) stadig invaderet af biler og mennesker, og for det andet er bilisternes, cyklisternes og fodgængeres opførsel overhovedet ikke så civiliseret som i København.

- Københavns byplanlægning er rational og fornuftig. Man investerer penge i en god vedligeholdelse af bygninger og byinfrastrukturer. Derimod genopbygger man i Barcelona stadig. Man fornyer, bygger og planlægger hele tiden. Man nedriver jugendstil-bygninger (dette er sandt, selv om det er svært at tro)... og man planlægger vanvittige ting som fx linjeføringen for det fremtidige højhastighedstog (toget vil nemlig køre lige ved den verdenskendte Gaudis kirke Sagrada Família, uden garantier, at kirkes fundamenter ikke bliver beskadiget).

- Arbejdsløshedsantallet er dobbelt så højt i Catalonien: 14,4% (i Danmark er det 7,2%).

- Danskerne er et frit folk i og med, at de har en stat. Man kan ikke sige det samme om catalanerne...

Vi kunne nævner andre ting (tusinde ting), der fungerer i Danmark og der ikke fungerer i Catalonien. Ting der viser, at Danmark overgår Catalonien i velfærd, ro, renhed, orden, livskvalitet, og derfor også i lykkelighed.

Med hensyn til debatten omkring dansk politiets fremfærd, turde jeg sige at den har været meget mere intensivt i Catalonien end i Danmark. Måske fordi de gamle ængstelser over for det frankistiske politi vedvarer i Catalonien i dag. Dette er også logisk, fordi Francos politiet vilkårligt forfulgte, slå og torturerede indtil midt i 70'erne. Alligevel skulle man ikke glemme, at vi ikke bor i et paradis. Hvis vi boede i et fantastisk, perfekt verden, ville politiet snakke altid pænt og roligt med alle demonstranter, der altid ville opfører sig ordentligt og civiliseret. Dette svarer desværre ikke til virkeligheden...

Kloakker under den lille havfrue? Måske skulle vi catalanere kigge først på vores kloakker og så prøve at rense dem ved hjælp af eksemplet fra andre lande, derunder Danmark. I stedet for at kritisere de andre, må vi hellere arbejde hårdt for at blive uafhængige fra Spanien og for at studere, hvordan vores fremtidige land og samfund skal bygges, og hvilke lande kunne virker som et forbillede for os.