torsdag den 12. september 2013

The Catalan Way: Hånd i hånd til frihed


Man sagde at det var for kompliceret, at vi ikke ville kunne få et tilstrækkeligt antal af mennesker til at fuldstændiggøre det... Endda Jyllandsposten sagde i går morges, at det var urealistisk.

Men vi gjorde det, og det var en absolut succes: den 11. september 2013 (catalansk national dag) 1,600,000 catalanere (tre gange mere end man havde forudset) holdt hinanden i hånden i en gigantiske menneskekæde som krydsede hele Catalonien, fra El Pertús i nordcatalonien (som er administrativt fransk men er kulturelt og identitetsmæssigt catalansk) til syd i País Valencià (Valenciansk Land), som også hører til de såkaldte „catalanske landerne". 400 km i alt. Med hvilket mål? For at kræve at Catalonien blive en selvstændig stat i Europa.

Ideen kom fra den Baltic way; man ville efterligne den menneskekæde som 1989 krydsede de baltiske lande for at kræve uafhængigheden fra sovjetunionen. Men i går i "den catalanske vej" var der nogle steder så fulde, at man skulle bygge dobbel eller tredobbel rækker!

Man havde frygtet, at der i Terres de l'Ebre (i sydcatalonien) ikke ville være tilstrækkeligt mennesker, derfor forlangte organisatorerne (ANC „Assemblea Nacional Catalana" - Catalan National Assembly) at man fra især Barcelona rejste til syd, for at fylde kæden.

Jeg var en af de 60,000 catalanere som rejste til syd, og det var simpelthen fantastisk. Jeg tog del i stykket 85, som var tæt ved lille strandby l'Ampolla. Jeg havde aldrig besøgt det, og jeg var virkelig begejstret. Det er smukt, hyggeligt, og efter kæden kunne jeg endda bade i havet. Dejligt!

De internationale Medier har vist billeder og videoer om det (se f. eks. BBC) I The Guardian kan I se en masser af billeder (samt med reportagen), og Politiken havde tilsyneladende en korrespondent som har informeret sig meget godt om emnet. Jeg spørger mig hvorfor Jyllandsposten intet har sagt, efter den der første, pessimistiske og partisk artiklen. Og hvorfor har Berlingsketidende ikke informeret om det nogensinde? Jeg kunne ikke finde noget på websiden.

Danskene har også ret at vide hvar der sker i Europa...

Her nogle billeder jeg har selv taget i stykket 85 (l'Ampolla):

 













mandag den 24. juni 2013

Interview for "La Danesa"


For nogle uge siden havde jeg (ved hjælp af denne blog) muligheden for at lære Kasper Ellesøe at kende. Han er journalist og arbejder i La Danesa, et tidskrift på dansk lavet af og for danskerne som bor i Costa del Sol, i Spanien.

Kasper ville interviewer mig om mit forhold til Danmark og også om forholdet mellem Catalonien og Spanien og min mening om Cataloniens ufhængighedsproces. Det var rigtigt hyggeligt at tale med Kasper; vi sad næsten to timer i en café i Passeig de Gràcia og talte om lighederne og forskellerne mellem Danmark og Catalonien. Vil I gerne se resultaten af vores samtale? Den første del af interviewet hedder Catalonier: tænker tit på medister, sovs og kartofler (klik for at læse den!). 

Den anden del (om Cataloniensvilje at løsrive sig fra Spanien) vil blive udgivet i julimåned.

lørdag den 25. maj 2013

Uafhængighedskartografi (objektive fakta)


Marc Belzunces er forsker (inden for geologi) og er en aktiv blogger i det catalanske Internet, og han er én af de mange catalanere som arbejder intensivt for at objektivt analysere den sociale opbakning til løsrivelsen fra Spanien.

Klik her for at besøge hans blog (på catalansk).

Belzunces har for nyligt lavet en række af landkort med de offentlige dataer (taget af Idescat, det catalanske institut om statistik) om det sidste valg i det catalanske folketing (mere info om valg her). Han har krydset valgresultaterne i hver af de kommuner (og senere også i hver eneste sektion af folkeregister, som indeholder 1000 borger) med kommunegrænserne, som er udgivet af det catalanske kartografi-institut (Institut cartogràfic de Catalunya).

På den måde (med hjælp af GIS analyse) har han lavet landkortene, som viser hvordan Ja-stemmerne og Nej-stemmerne (med hensyn til løsrivelsen fra Spanien) blev fordelt i hele Catalonien den sidste 25. november (dagen, hvor det sidste catalanske folketingsvalg fandt sted). For at identificere Ja- og Nej-stemmerne har Belzunces betragtet stemmerne til partier CIU, ERC, SI og CUP som positive (fordi disse er partierne som på en tydelig måde har opbakket uafhængigheden i valgkampagnen) og stemmerne til PSC, PP og Ciutadans som negative (fordi de har udtrykket sig imod uafhængigheden). Vedrørende stemmer til ICV, de blev taget i betragtning for beregningen men de blev enten betragtet som Ja eller som Nej, fordi dette parti ikke har udtrykket tydeligt sin mening om uafhængigheden.

Disse landkort er fantastiske, fordi de viser meget tydeligt hvilket antal af landet opbakker løsrivelsen fra Spanien (meget detaileret: man kan endda se, hvis en bestemt husblok er for eller imod løsrivelsen!).

Her vil I finde en indholdsfortegnelse af alle landkort. Forklaringen er på catalansk, men I kan klikke på GoogleTranslate på højre. For at forstå det bedre, her har I farvekodet:

Mørkeblåe områder = absolute størstedel for uafhængighed (mere end 50% af stemmerne).
Lyseblåe områder = relative størstedel for uafhængighed.
Orange områder = relative størstedel imod uafhængighed.
Røde områder= absolute størstedel imod uafhængighed.

Resultaterne er klar: de mørkeblåe og lyseblåe områder er en 95,2% af hele landet, 93% af kommuner og 70% af valgfolkeregister! Derimod er kun 4,8% af landet (og 30% af valgfolkeregister) imod uafhængighed. Det er også interessant at bemærke, at Barcelona er mest (tre vierdel af byen) i fordel for  løsrivelsen fra Spanien. Derfor, hvis I rejser til Barcelona, vil I se en masse af uafhængighedsflag i altaner og vinduer.

Jeg anbefaler jer at se den her video, hvor den første digitale avis i Catalonien, Vilaweb, interviewer Marc Belzunces om landkortene (med engelske undertitler):




søndag den 10. marts 2013

What's up with Catalonia? "The causes which impel them to separation"

Den er titlen af en meget interessant bog som blev udgivet for få dage siden af den amerikanske forlagsleder og forfatter Liz Castro, som arbjeder hårdt for at forfremme den catalonske kultur og identitet i udlandet.

Midt i processen hvilket Catalonien er indgået til at udøve selvbestemmelsesretten og til løsrivelsen fra Spanien, er bogen et meget nyttigt værktøj. Den indeholder forskellige studier og artikler skrevet af akademikere,  økonomer, politikere, sociologer, og forskellige repræsentanter af det catalonske civile selskab, som fortæller (på engelsk) om situationen i Catalonien.

Det kan være meget indlysende for politikere, bussiness mænd og akademikere i hele verden, men også „to anyone else who's interested in going beyond the surface”; altså, for mennesker som gerne vil få vidtgående o saglig information om emnet, en information som ofte skelner sig fra det officielle billed givet af den spanske stat og de internationale medier.

Hvis man er interesseret i hvad der sker i Sydeuropa og generalt i Europa og i verden, anbefaler jeg stærkt at man læser denne bog. Der er mange grunde til, bl.a.:

1. Den forklarer (ved hjælp af tabeller og datoer fra officielle institutioner såvel som internationale specialiserede litteratur) den økonomiske kvælning som Catalonien bliver udsat for. Cataloniens uproportionerede underskud (8 pct. af dets BNP går til Spanien hvert år og kommer ikke tilbage; der er ingen region i Europa som lider under sådan en fiskal underskud) er forklart i bogen ved hjælp af bl.a. datoer fra den spanske institut af fiskal studier selv.

2. Sammen med de økomiske grunde som fører catalonierne til at kræve uafhængigheden, findes der i bogen mange information om identitet, kultur og sprog

Én af de vigtigste begreber som bliver defineret er Catalanske Landerne, som mange ikke kender eller forstår. I bogen er der en artikel som man kan lære fra, at Catalonien ikke er en region men en historisk nation, sammen med de andere lander hvor man taler catalansk (og som går tilbage til den 12. århundrede, da den catalonske middelalderlige stat begyndte at blive fastsat).

Der er forskellige artikler som handler om sprog; om de konstante angreb af Spanien på det catalanske sprog siden 1714 (da Catalonien faldt til Spanien i Arvefølgekrig) indtil i dag, og læseren har mulighed til at vide hvordan mottoen „Keep calm og speak Catalan” blev udbredt i de sidste måneder som reaktion mod det sidste angreb på det catalanske sprog af den spanske regering.

Alle disse artikler om sprog er meget interessante, med undtagelsen af Carme Junyents tekst, en universitetsprofessor som forslår en absurditet; i hendes øjne er det helt forkert at præsidenten Artur Mas og oppositionslederen Junqueras vil gerne have, at en fremtidig catalonsk stat have 2 officielle sprog (jeg tror i øvrigt også, at dette er forkert, men på helt andre grunde end Junyents: klik her for at læse mit indlæg om emnet). Junyent tror, at dette ville være diskriminerende fordi i Catalonien bliver der talt næsten 300 andre sprog. Hvad ville Fru Junyent gerne? At der er 300 oficielle sprog? Dette ville være ikke kun simpelthen dumt men også dødelig for catalansk. Hvad med vores eget sprog? Er det så svært at forstå, at det eneste sted i verden hvor catalonierne kan have ret til at normalt bruge dets eget sprog er her i Catalonien, hvilket er dets land? Indvandrerne er meget velkomne, men de skal selvfølgelig tilpasse sig landets sprog og skik.

3. Sammen med artikler af berømte catalonske personligheder, er der også nogle tekster skrevet af internationale akademikere, som f.eks. Edward Hugh (en engelsk ekspert i makroekonomi, som har bidraget til bogen med en interessant artikel hvor han sammenligner situationen i Litauen lidt før løsrivelsen fra Rusland med denne i Catalonien i dag); eller Mary Ann Newman (en amerikanske ekspertin i catalansk litteratur; hun har oversat mange catalanske klassikere i engelsk. Hun er i øvrigt Arthur Millers niecen!).

4. Bogen er skrevet i et klart og letlæserligt sprog (de catalanske tekster blev oversat af Liz Castro, og hun har givet en homogen stil i hele bogen).

5. Den kan downloades gratis her:



Bogen kan også købes for 3 € (digitalversion) og for 9.88 € (papirversion) i Amazon, og pengene vil blive brugt for at udgive andre bøger om Catalonien; dets selvbestemmelsesret, identitet og kultur.

Undertitlen af bogen er „... the causes which impel them to separation”, en kendt sætning fra USA's uafhængighedserklæringen. På trods af forskellerne og århundrederne som skelner begge nationer, er Cataloniens ret til at løsrive sig fra en dominerende stat lige så retfærdig, logisk og (det ser sådan ud) uundgåelig.

mandag den 4. februar 2013

Cataloniens suverænitetserklæringen


Jeg ville gøre det for mange dage siden, men jeg kunne ikke finde tid til det. Altså med noget forsinkelse, linker jeg til Cataloniens folketing suverænitetserklæringen.

Den blev vedtaget med et absolut flertal den sidste 23. Januar af de to vigtigste partier i det catalanske folketing, CIU og ERC, sammen med ICV. I alt 84 parlamentsmedlemmer.

Det er en historisk dokument, fordi det er den første officielle milepæn i uafhængighedsprocessen.

Teksten blev oversat i mere end 40 sprog, bl.a. dansk. Jeg var ansvarlig for den danske oversættelse, og min danske veninde Louise Lindtner, som har studeret oversættelse og tolkning (som jeg selv) har hjulpet mig med rettelsen.

Fra venstre til højre: Junqueras (ERC), Præsident Mas (CIU), og Herrera (ICV)