Tale for danske lærere: »Catalonien, ny europæisk stat«

Tweet

Catalonierne lever et ekstraordinært efterår, med blikket vendt mod folkeafstemningen som skulle finde sted den 9. november, og hvor man skulle stemme om man gerne vil, at Catalonien blive en ny europæisk stat.

Jeg skriver »skulle« og ikke »skal« fordi siden den catalonske præsident Artur Mas har underskrevet udskrivelsesdekrettet, prøver den spanske stat at forhindre folkeafstemningen ved hjælp af alle mulige redskaber. I løbet af knap 24 timer har nemlig fundet sted tre møder på det højeste niveau i Spanien: først mødtes statsrådet, så mødtes alle ministrer med sigte på at vedtage en appel til forfatningsdomstolen, og endelig mødtes forfatningsdomstolen (i et ekstra møde) for at suspendere både den nye catalonske folkeafstemningslov og udskrivelsesdekrettet. I et land hvor retfærdighed er særlig langsom, har en sådan hurtig fremgangsmåde ingen præcedens, og den viser i hvilken grad den udøvende magt og den dømmende magt arbejder i aftalt spil i Spanien. Hvor er magtadskillelsen, når Rajoy påstar, at forfatningsdomstolen vil erklære folkeafstemningsloven som forfatningstridig? Hvis magtadskillelsen ville være reel, ville han ikke kunne sige på forhånd, hvad forfatningsdomstolen vil beslutte. Især når den catalonske folkeafstemningslov handler om noget, som er grundlæggende fra et demokratisk synspunkt: stemmeret.

Hvad vil der ske nu? Vil catalonierne kunne stemme den 9. november? Med alle hindringer som de spanske institutioner lægger i vejen, er det rigtigt svært for den catalonske regering at arbejde effektivt med sigte på at holde folkeafstemningen. Der er f. eks. tekniske vanskeligheder med at færdiggøre valglisten, med at udnævne valgtilforordnede, osv.

De internationale medier har blikket vendt mod Catalonien, og interessen for hvad der sker hos os er markant stiget i de sidste 2-3 år: journalister, lærere, fagfolk og turister kommer med det formål, at få førstehåndsoplysninger om situationen.

I tørsdags holdt jeg en tale for en gruppe af danske lærere (fra Christianshavns Gymnasium). Jeg har fortalt lidt om Cataloniens historie med hensyn til at give nogle nøgler som forklarer hvorfor er vi kommet til den her situation, hvor ca. 60% af catalonierne ønsker at Catalonien bliver en selvstændig stat. Bagefter har vi debatteret om emnet, og det var meget berigende.

Jeg har uploadet power-pointen jeg brugte for min tale, hvor I vil finde nogle oplysninger om Catalonien, Cataloniens historie, cataloniernes krav om uafhængighed og, naturligvis, om folkeafstemningen:

Catalonien, ny europæisk stat (pdf, på dansk)

Den er meget skematisk og den erstatter selvfølgelig talen ikke, men den indeholder nogle interessante oplysninger :-)

23. april, den skønnste dag i Catalonien

Tweet

I ved sandsynligvis at i dag er det Verdens Bogdag. Men vidste I, at denne fantastisk fest startede i Catalonien?

Sant Jordi (Sankt Jørgen) er nemlig en stor dag i Catalonien. Selv om det er en arbejdsdag, alle stræderne er fuldt med mennesker som går tur, kigger i de tusinde bogstande som ligger overalt i byen, og parene nyder foråret. Det er nemlig "den forelskedes dag" også (23. april er vores Valentin's Day), og traditionen siger, at manden giver en rose til kvinden, og hun giver en bog til ham. Det er selvfølgelig lidt gammeldags, og i virkeligheden er det meget forskelligt; der er kvinder som giver roser til andre kvinder, og alle giver og får bøger. For at læse mere om det, kig i Catalan Day websiden.

For at fejre dagen sætter jeg her et Sant Jordi-kort med de første ord af digten  Kun det nøgne ord, af den catalanske digter Montserrat Abelló:

Jeg har oversat resten til dansk (min veninde Louise har hjulpet mig, og jeg talte også langt og dybt om det med Martin, Jürgen og Ingrid af Den Alternative Skole i Hillerød. Tusind tak for det!).

Jeg håber I kan godt lide det :-)


Kun det nøgne ord


Kun det nøgne ord

dit ord, aldrig en andens,

det ord som spejler et liv

i en ensomhed

fuld af tilsagn,

hvor alt er muligt.


Tvivlene forsvinder

mørket bliver lys

og de skiftende, talrige sole

falder over hvert ord,

dækker dem og giver magt.


Udover denne præcise

tilstedeværelse,

som forlænger sig i indholdet

af hvert tydeligt ord.


Som poesi er


Montserrat Abelló, 2014

„Gigafoto” of the Catalan Way

Tweet

For få dage siden blev udgivet det gigantiske billed af The Catalan Way, menneskekæden som i sidste 11. september (den catalanske nationaldag) tilknyttede hele Catalonien: fra País Valencià (Vinaròs) indtil el Pertús (Nord Catalonien, i dag Frankrig).

Her kan I se „Gigafotoet”, og her er nogle fakta om det:

-Det har en længde af 400 km

-Det viser ca. 2 millioner mennesker, som siger til verden: vi vil blive en selvstændig stat!

-Det består af enkelne 107.038 billeder (4 millioner filer, 295 GB)

-Det blev taget af 800 frivillige fotografer og 800 hjælper

-200 frivillige behandlede billederne for at lave dem om til et eneste billed

-Behandlingen blev muligt takke været den catalanske forskningsgruppe VICOROB

Et stykke af The Catalan Way, i lille by Avinyonet

Det er den eneste foto af den slags i hele verden, og det er virkelig imponerende!

Næste stor aktion for at internationalt vise at vi gerne vil stemme i et referendum for at blive en selvstændig stat vil finde sted den 11. September 2014, hvor vi vil fylder op hovedstræderne Barcelonas Diagonal og Gran Via de les Corts Catalanes for at symbolisere en V (Victory; „Victòria”, på catalansk). 

Vi nærmer os skridt for skridt, fredeligt og glædeligt, til friheden.

Rundvisning i Barcelona på det rigtige tidspunkt

Tweet

Præcis på det rigtige tidspunkt kom en gruppe af 9. klasse elever fra Den Alternative Skole i Hilloerød til Barcelona. Jeg kendte lærerne allerede (de er rigtig søde), fordi de kom for 3 år siden og vi har allerede mødtes dengang: jeg og en veninde til mig ledte dem i en rundvisning i el Barri Gòtic og bagefter spidste vi sammen i Via Fora! i Gràcia (jeg skrev om det i det her tillæg).

Men i år er det virkelig passende at komme på besøg til Barcelona, fordi vi højtideligeholder Tricentenari (1714-2014), dvs., 300 år siden Arvefølgekrigen (i efterfølge af hvilken Catalonien mistede dets uafhængihed og blev integreret i den nyfødte Spanien). Tilfældigt er Catalonien lige nu midt i processen, som kunne føre det til løsrivelsen fra Spanien. Processen er begyndt i 2009 (når det civile samfund startede en række af folkeafstemninger om ufahængigheden i hele landet, og den blev styrket i 2010, da den spanske forfatningsdomstol skar ned på vores selvstyrelov, som førhen var blevet vedtaget af det catalanske folketing og bagefter af hele befolkningen i et referendum). Siden er processen konsolideret: der er et flertal af sæder for uafhængigheden i det catalanske folketing, og den 9. november vil der holdes et referendum for at beslutte hvis vi bliver i Spanien eller vi bliver til en ny stat i Europa.

I hvert faldt, hvis man er interesseret i den catalanske kultur og identitet er det et godt tidspunkt for at besøge Catalonien. Jeg mødtes altså med gruppen fra Den Alternative Skole i Hillerød i søndags på Plaça de Catalunya (hvilket er en af de største pladser i byen, som tilknytter den gamle by til Eixample,  „kvadratnetet" som blev planlægget af ingeniøren Ildefons Cerdà midt i den 19. århundrede). Derfra gik vi ned til La Rambla. Det har altid været et meget livligt og populært sted, hvor alle sociale klasser kommer sammen. Men i dag beklager sig mange indbyggere fordi det er blevet til et helt turistisk sted, med masser af mennesker og kitsch souvenirforretninger (som ofte sælger mærkelige ting som f. eks. mexikanske hatte eller flamenco figurer, hvilket ingen ting at gøre har med Catalonien).

Så stoppede vi foran La Boqueria, en af de populærste markeder i byen. Den har en lange historie som går tilbage til middelalderen, hvor bondene fra nærheden kom til området for at sælge deres produkter. Vi trædte på Mirós Mosaiken, som symboliserer kosmoset og den universelle perfektion. Miró har udtænkt den som en måde på at ønske velkommen til byens besøgerne som ankommer til havn.

Derfra gik vi i de små gader i det gamle jødiske kvarter (Carrer del Call, carrer dels Banys nous, osv.). Det er virkelig et charmerende kvarter, med mange små caféer og forretninger, og man kan godt forestille sig hvordan det var i middeladleren, når der var et vigtigt jødisk trossamfund i Barcelona. Der var fremragende jødiske personligheder i Catalonien, som Hasdai Cresques eller Shlomo ben Aderet. Dette jødiske samfund forsvand i 1391, da kvarteret blev angrebt og 300 mennesker var dræbt (andre jødiske kvarter i Catalonien blev voldsomt angrebt i 1391, og de kunne aldrig komme til kræfte). 

Vi var også på Plaça Sant Jaume, hvor der er to vigtige byggninger: Generalitat de Catalunya (den catalanske regeringen) og Ajuntament de Barcelona (kommunen). Det er en af de gamleste pladser i byen; det er faktisk her hvor den romerske forum lå. Der var også en stor Augustus-Tempel; et par søjle har overlevet, inden i en bygging. Den er virkelig imponerende...

9. Klasse elever fra Den Alternative Skole beundrer Augustus-Tempels søjlene

Så gik vi til Born-kvarteret, og vores sidste stop var Fossar de les Moreres. Det er et meget symbolsk sted for catalonierne, fordi det er her at Arvefølgekrigsofrene er begravet. Arvefølgekrigen brød ud i 1705, da kongen som herskede i alle rigene i den iberiske halvø, død uden børn. En krig brød ud i Europa, som konfronterede landene som gerne ville have at ærkehertugen Karl fra Østrig blev til kong (England, Østrig, Holland, Catalonien, València, Aragó) og dem der støttede Filip fra Frankrig (Frankrig, Castilien). Krigen repræsenterede faktisk en konfrontation mellem to forskellige verdener i Europa: Parlamentarisme (England og Holland, som var handelslande) og Enevælde (Frankrig - og efter krigen også Filip 5. af Spanien). Catalonien var et land med store handelsforbindelser (der var mange små forretningsmænd som producerede og eksporterede likøre og tekstilprodukter), så catalanerne støttede Karl fra Østrig fordi han (som England og Holland) lagde vægt til åbne handelsforbindelser med Amerika, i modsætning til Frankrig. Desuden havde Catalonien et represæntativt politisk system lige som i England, hvor kongen lavede lov i og med folketinget (i modsætning til Frankrig, hvor kongen besluttede over alting). Det betyder at vigtige beslutninger (angående f. eks. skatter, soldatrekruttering... kort sagt, emner som var vigtigt for almindelig folk) var taget „demokratisk" (med anførelsestegn, fordi det var selvfølgelig endnu ikke en rigtig demokrati som vi kender det i dag).

En pause tæt ved Fossar de les Moreres

På alle disse grunde har Catalonien støttet Karl fra Østrig. Men da hans bror død og han blev til Karl 6. af det tysk-romerske rig i 1711, mistede han interessen i rigene i den iberiske halvø. I Utrecht gav Frankrig afkald på handelsforbindelser med Amerika for 30 år, og så var England tilfreds. Så var freden underskrevet, og Catalonien mistede krigen...

Filip 5. har taget hævn for cataloniernes troløsheden på en grusom måde: efter en hård belejring i Barcelona i 1714 (som varede længer end et år), afskaffede han de catalanske institutioner og grundlove, og han forbød det catalanske sprog. Han tvang indbyggerne til at nedrive deres egne huse; bagefter skulle de selv bygge lige der, hvor husene havde ligget før, et stort kastell som skulle kontrollere de troløse catalonierne.

I dag, kan en del af den middelalderlige by (som ikke blev nedrivet i 1714) besøges i Born Centre Cultural, som blev åbnet i sidste september. Det er imponerende at se alle gadene og husene; man kan identificere værtshuse og huse hvor man spillede terning og andre spil; man kan vide hvor den hollandske konsul eller hvor bestemte handelsmænd boede (i nogle privathuse kan man se en destillationsapparat, som afslører at en likørproducent boede der). 

I stedet for kastellet er der en park i dag: Parc de la Ciutadella. Og der i parken sluttede vi vores rundvisning i søndags. Solen skinnede og vejret var super, så vi snakkede lidt i en barterrasse. Det var en dejlig dag!