Præcis på det rigtige tidspunkt kom en gruppe af 9. klasse elever fra Den Alternative Skole i Hilloerød til Barcelona. Jeg kendte lærerne allerede (de er rigtig søde), fordi de kom for 3 år siden og vi har allerede mødtes dengang: jeg og en veninde til mig ledte dem i en rundvisning i el Barri Gòtic og bagefter spidste vi sammen i Via Fora! i Gràcia (jeg skrev om det i det her tillæg).
Men i år er det virkelig passende at komme på besøg til Barcelona, fordi vi højtideligeholder Tricentenari (1714-2014), dvs., 300 år siden Arvefølgekrigen (i efterfølge af hvilken Catalonien mistede dets uafhængihed og blev integreret i den nyfødte Spanien). Tilfældigt er Catalonien lige nu midt i processen, som kunne føre det til løsrivelsen fra Spanien. Processen er begyndt i 2009 (når det civile samfund startede en række af folkeafstemninger om ufahængigheden i hele landet, og den blev styrket i 2010, da den spanske forfatningsdomstol skar ned på vores selvstyrelov, som førhen var blevet vedtaget af det catalanske folketing og bagefter af hele befolkningen i et referendum). Siden er processen konsolideret: der er et flertal af sæder for uafhængigheden i det catalanske folketing, og den 9. november vil der holdes et referendum for at beslutte hvis vi bliver i Spanien eller vi bliver til en ny stat i Europa.
I hvert faldt, hvis man er interesseret i den catalanske kultur og identitet er det et godt tidspunkt for at besøge Catalonien. Jeg mødtes altså med gruppen fra Den Alternative Skole i Hillerød i søndags på Plaça de Catalunya (hvilket er en af de største pladser i byen, som tilknytter den gamle by til Eixample,
„kvadratnetet" som blev planlægget af ingeniøren Ildefons Cerdà midt i den 19. århundrede). Derfra gik vi ned til La Rambla. Det har altid været et meget livligt og populært sted, hvor alle sociale klasser kommer sammen. Men i dag beklager sig mange indbyggere fordi det er blevet til et helt turistisk sted, med masser af mennesker og kitsch souvenirforretninger (som ofte sælger mærkelige ting som f. eks. mexikanske hatte eller flamenco figurer, hvilket ingen ting at gøre har med Catalonien).
Så stoppede vi foran La Boqueria, en af de populærste markeder i byen. Den har en lange historie som går tilbage til middelalderen, hvor bondene fra nærheden kom til området for at sælge deres produkter. Vi trædte på Mirós Mosaiken, som symboliserer kosmoset og den universelle perfektion. Miró har udtænkt den som en måde på at ønske velkommen til byens besøgerne som ankommer til havn.
Derfra gik vi i de små gader i det gamle jødiske kvarter (Carrer del Call, carrer dels Banys nous, osv.). Det er virkelig et charmerende kvarter, med mange små caféer og forretninger, og man kan godt forestille sig hvordan det var i middeladleren, når der var et vigtigt jødisk trossamfund i Barcelona. Der var fremragende jødiske personligheder i Catalonien, som Hasdai Cresques eller Shlomo ben Aderet. Dette jødiske samfund forsvand i 1391, da kvarteret blev angrebt og 300 mennesker var dræbt (andre jødiske kvarter i Catalonien blev voldsomt angrebt i 1391, og de kunne aldrig komme til kræfte).
Vi var også på Plaça Sant Jaume, hvor der er to vigtige byggninger: Generalitat de Catalunya (den catalanske regeringen) og Ajuntament de Barcelona (kommunen). Det er en af de gamleste pladser i byen; det er faktisk her hvor den romerske forum lå. Der var også en stor Augustus-Tempel; et par søjle har overlevet, inden i en bygging. Den er virkelig imponerende...
 |
| 9. Klasse elever fra Den Alternative Skole beundrer Augustus-Tempels søjlene |
Så gik vi til Born-kvarteret, og vores sidste stop var Fossar de les Moreres. Det er et meget symbolsk sted for catalonierne, fordi det er her at Arvefølgekrigsofrene er begravet. Arvefølgekrigen brød ud i 1705, da kongen som herskede i alle rigene i den iberiske halvø, død uden børn. En krig brød ud i Europa, som konfronterede landene som gerne ville have at ærkehertugen Karl fra
Østrig blev til kong (England, Østrig, Holland, Catalonien, València, Aragó) og dem der støttede Filip fra Frankrig (Frankrig, Castilien). Krigen repræsenterede faktisk en konfrontation mellem to forskellige verdener i Europa: Parlamentarisme (England og Holland, som var handelslande) og Enevælde (Frankrig - og efter krigen også Filip 5. af Spanien). Catalonien var et land med store handelsforbindelser (der var mange små forretningsmænd som producerede og eksporterede likøre og tekstilprodukter), så catalanerne støttede Karl fra Østrig fordi han (som England og Holland) lagde vægt til åbne handelsforbindelser med Amerika, i modsætning til Frankrig. Desuden havde Catalonien et represæntativt politisk system lige som i England, hvor kongen lavede lov i og med folketinget (i modsætning til Frankrig, hvor kongen besluttede over alting). Det betyder at vigtige beslutninger (angående f. eks. skatter, soldatrekruttering... kort sagt, emner som var vigtigt for almindelig folk) var taget „demokratisk" (med anførelsestegn, fordi det var selvfølgelig endnu ikke en rigtig demokrati som vi kender det i dag).
 |
| En pause tæt ved Fossar de les Moreres |
På alle disse grunde har Catalonien støttet Karl fra Østrig. Men da hans bror død og han blev til Karl 6. af det tysk-romerske rig i 1711, mistede han interessen i rigene i den iberiske halvø. I Utrecht gav Frankrig afkald på handelsforbindelser med Amerika for 30 år, og så var England tilfreds. Så var freden underskrevet, og Catalonien mistede krigen...
Filip 5. har taget hævn for cataloniernes troløsheden på en grusom måde: efter en hård belejring i Barcelona i 1714 (som varede længer end et år), afskaffede han de catalanske institutioner og grundlove, og han forbød det catalanske sprog. Han tvang indbyggerne til at nedrive deres egne huse; bagefter skulle de selv bygge lige der, hvor husene havde ligget før, et stort kastell som skulle kontrollere de troløse catalonierne.
I dag, kan en del af den middelalderlige by (som ikke blev nedrivet i 1714) besøges i Born Centre Cultural, som blev åbnet i sidste september. Det er imponerende at se alle gadene og husene; man kan identificere værtshuse og huse hvor man spillede terning og andre spil; man kan vide hvor den hollandske konsul eller hvor bestemte handelsmænd boede (i nogle privathuse kan man se en destillationsapparat, som afslører at en likørproducent boede der).
I stedet for kastellet er der en park i dag: Parc de la Ciutadella. Og der i parken sluttede vi vores rundvisning i søndags. Solen skinnede og vejret var super, så vi snakkede lidt i en barterrasse. Det var en dejlig dag!
