Vendepunkt i uafhængighedsproces

Tweet

Der har været forskellige milepæle i de sidste år med hensyn til den catalanske uafhængighedsproces, som begyndte for 6 år siden med den første kæmpestore demonstration. Én af dem var Parlamentets suverænitetserklæring (23. januar 2013), eller den ikke-bindende folkeafstemning holdt i den 9. november 2014.

Men alt tyder på, at teksten vedtaget i onsdags af det catalanske Parlament virkelig markerer et vendepunkt. Vores parlament har nemlig påstået, at Catalonien er fastbesluttet på, at -altid demokratisk, fredeligt og med deltagelsen af alle de sociale aktører- løsriver sig, uanset hvad Spanien mener om det. For første gang indser pro-uafhængighedsmandaterne at der ingen mulighed er for at holde en aftalte folkeafstemning om uafhængighed. De to største spanske politiske partier (PP og PSOE) har nemlig sagt mange gange, at de aldrig vil tillade det... under ingen omstændigheder (som om demokratiet ville være noget, man skulle undgå under alle omstændigheder!). Sådan er den demokratiske kultur Spaniens...

I hvert faldt forudser teksten (som blev vedtaget med 72 stemmer vs. 11 imod) 3 faser i adskillelsesproces:

1. En deltagelsesproces, hvor en "Forfatningsgivende Sociale Forum", med repræsentanter af civilsamfundet og partierne, vil samle spørgsmål om forfatningensindhold, der vil være svaret af borgerne. Konklusionerne vil være bindende, og de skal inkluderes i den fremtidige forfatning.

2. Den "udkoblingsfase" vil begynde med vedtagelsen af såkaldte "udkoblingslovene" (lov om den juridiske overgang, lov om social sikring og lov om skatteforvaltning) og vil blive fuldstændiggjort med et "ensidigt redskab af demokratiske udøvelse", som vil tillade at aktivere en forfatningsgivende forsamling.

3. Ratificering af forfatningen via folkeafstemning.

Vigtigst er, at der i teksten står at "udkoblingslovene" må være hverken kontrollerede eller annullerede af hvilken som helst anden magt, domstol, eller retten", og at "den forfatningsgivende forsamling vil have fuldmagt. Dens beslutninger vil være bindende for resten af de offentlige institutioner. Ingen af dens beslutninger vil kunne være kontrollerede eller annullerede af hvilken som helst anden magt, domstol eller retten". Det betyder at uafhængighedsproces, som vil integrere hele samfundet og som forstås som en proces ledet af folket, er nu rent faktisk begyndt.

Hvad vil den spanske stat gøre? Hvis Spanien reagerer ved at økonomisk straffe eller endda suspendere parlamentets præsident Carme Forcadell (den spanske regering har allerede givet udtrykt til forskellige trusler), eller eventuelt mod Cataloniens præsident Carles Puigdemont; dvs. hvis Spanien reagerer mod vores repræsentanter, skal processen i Catalonien blive forstyrket.

Fordi de catalanske borgere allerede er meget vrede over Spaniens mangel på demokratiske sans, og uafhængighedsopbakning kunne definitivt eskalerer (nu har uafhængighed allerede opbakningen af 47% af befolkningen, mens 42% er i mod, ifølge den sidste meningsmåling: se sammenfatningen på engelsk her). Og hvis den spanske stat endelig accepterer, at catalanerne har ret til at selv bestemme deres politiske fremtid, så er processen officielt begyndt.

Alt tyder altså på, at Catalonien -og først og fremmest demokrati- allerede har vundet.

Min første gang på Folkemødet

Tweet I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med den festlige og på samme tid afslappede stemning der skabes i Allinge, hvor der kommer ret mange mennesker men hvor man overhovedet ikke har indtrykket at der er for mange, fordi alle er roligt involverede i en eller anden debat, samtale, lille koncert eller lignende. Og hvis vejret er godt (som heldigvis var tilfældet i lørdags, hvor solen endelig skinnede i solskinsøen), nyder mange også en snak eller drink tæt ved havnen.

Jeg kunne også godt lide at publikummet er meget forskelligt, hvilket betyder at hele det danske samfund interesserer sig for politik (det er selvfølgelig ikke noget nyt, der er nemlig forskellige studier der viser dette, som f. eks. Transparency Internationals Nationalt Integritetssystem Studie. Danmark 2011). Der var en blanding af unge, ældre mennesker, børn, business mænd/kvinder, "alternativt" udseende mennesker... Det var meget kulørt og livligt.

Ud over den gode stemning, havde jeg læst og hørt meget om Folkemødets grundlæggende principper, men jeg kunne ikke rigtig forestille mig hvordan de store, abstrakte ord ("at understøtte den demokratiske dialog", "at fremme folkets indflydelse på og forståelse af samfundets rammer", osv.) blev konkretiserede. Er der virkelig mulighed for at komme tættere på politikerne, for at snakke med dem og få nogle konkrete resultater?

Jeg kunne selv opleve, at det faktisk -delvist til mindst- er muligt! Man har mulighed for at møde ministrer og folketingsmedlemmer mange gange om dagen; man møder dem tilfældigt allerede i lufthavn, man ser dem i en debat om morgenen og igen om aftenen, man støder på dem i Allinge havn eller på Kirkepladsen, og man kan se dem snakke med den eller anden borger. I én af debatterne jeg var interesseret i ("Fremtidens foreninger – hvordan får vi flere med?"), snakkede kulturministeren Bertel Haarder og to repræsentanter af foreningerne (Marian Lundh og Lasse Petersen) om det positive og det ikke så positive om Danmarks foreningsliv. Det var meget interessant for mig som catalaner, fordi vi i Catalonien også har en meget stærk foreningstradition, med ca. 4300 kulturforeninger, og jeg deltog i debatten for at understrege hvor vigtigt foreningernes rolle er for at holde samfundet sammen og for at integrere indvandrerne, også i Catalonien. Det er især relevant i dag, med flygtningekrise, og på et tidspunkt forklarede Marian Lundh til Bertel Haarder, at asylsøgerne på Bornholm ikke kunne betale kontingentet til at blive medlem af en forening, og det er selvfølgelig et problem for deres integration. Hun påpegede, at regeringen skulle gøre noget for at løse problemet og insisterede heftigt på dette. Og så tog Bertel Haarder et kort at sin jakke: "vi vil håndtere dette, du kan være sikkert på det". Her har vi altså et eksempel på hvordan borgerne kan udøve indflydelse på politikere og beslutningstagere på Folkemødet.

Det betyder naturligvis ikke, at alle stemmer umiddelbart bliver hørt. Da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale i Hovedscenen var der en unge gruppe af Mellemfolkeligt Samvirke med en stor plakat: "Stop skattely nu". De har allerede fået flere end 30000 underskrivelser med formål at presse regeringen til at engagere sig i kæmpen mod de mange skattelyer der er i verden. Forhåbentligt vil opråbet virke før eller siden.

Nu hvor jeg er tilbage i Barcelona, spørger jeg mig: hvorfor organisere man ikke noget lignende i Catalonien? Ville et catalansk folkemøde have succes? Jeg tror bestemmt. Det catalanske samfund er også et engagerede, mobiliserede samfund, som man kan se ved de kæmpestore demonstrationer der finder sted hvert år på vores national dag: man kræver selvbestemmelsesret og uafhængighed som det eneste værktøj for at nå en solid velfærdstat, hvor korruption bekæmpes effektivt og staten beskytter borgerne. Lad os organisere en "Reunió del poble"! ["folkemødet" på catalansk]



SaveSaveSaveSave

Jeg er tilbage!

Tweet
Hej kære læsere! Jeg er tilbage efter et år hvor jeg havde rigtigt, rigtigt travlt. Jeg skulle stoppe op et øjeblik med nogle projekter fordi jeg ikke kunne håndtere alting. I mellemtiden har jeg stiftet et e-bog forlag, jeg har skrevet 2 bøger (én af dem om Danmark og hvordan dette land har nået at nedsætte korruptionen til næsten null) og jeg har lært at professionelt styre en drone. Lidt af hvert, som I godt kan se...

For at varme op igen, vil jeg starte med et par billeder om min sidste tale om Cataloniens uafhængighedsproces for danske elever. Den fandt sted for en måned siden i Barcelona, med Christianshavns Gymnasiums elever.

Hvad er den første ting I kommer i tanke om, når I høre »Catalonien«?

De fleste elever har svaret
»selvstændighed« eller »uafhængighed«

De var især interesserede i at vide hvilke sociale grupper støtter uafhængighed, og efter min tale havde vi en meget berigende snak. De var meget overraskede om, at den spanske regering ikke vil tillade catalanerne at stemme om uafhængighed i et referendum. De vidste allerede mange ting om Catalonien; om vores sprog, kultur og uafhængighedsbestræbelser. Det er virkelig utroligt, når jeg tænker på hvor lidt danskerne vidste om Catalonien for 15 år siden, da jeg først lærte mine danske venner at kende i Wien... Siden da har en del ændret sig, og det catalanske samfund er nu fuldstændigt engageret i en køreplan som skal forberede landet til uafhængighed om 15 måneder...

Flere nyheder om Catalonien om lidt :-)